Choose Language
Toggling to another language will take you to the matching page or nearest matching page within that selection.
Search
or search all of Southern Norway

Unikke overnatningssteder i Syd-Norge

Family at Trehyttene in Gjerstad
Trehyttene.
Photo: Adam Read©Visit Sørlandet
Er du på udkig efter en uforglemmelig ferie i Norge? Så bør du overveje disse dejlige, unikke og meget specielle overnatningssteder i Syd-Norge.

Drømmer du om at bo i toppen af et træ?

Syd-Norge byder på indtil flere steder, hvor du kan overnatte oppe i trækronerne. Hvad er mere eksotisk end at bo i en træhytte? Udenfor kan du nyde det rige fugleliv, og mulighederne for at opleve dyrelivet er mange. Hyg dig rundt om bålpladsen, og betragt den smukke stjernehimmel uden gadelysenes forstyrrelser.

Små hytter på Hidra

Små hytter er et kunstprojekt, der blev etableret oppe på Hågåsen på Hidra uden for Flekkefjord i 2013. Installationen består af to hytter, den lyserøde "Nyperosa" og den blå "Havsula". Her kan du overnatte i den lyserøde hytte, og den blå hytte kan benyttes af alle, der er på tur på Hågåsen. Her kan du søge ly for vind og vejr og nyde medbragt mad og drikke. Solveig Egeland står bag ideen, og hytterne er tegnet af arkitekt Arne Åmland. Arkitekturen og de lyserøde og blå farver skiller sig ud i det typiske landskab. Hytterne er meget populære, så det er vigtigt at booke i god tid.

Fyrferie i Syd-Norge

I Syd-Norge finder du mange fyrtårne, hvor det er muligt at overnatte i fyrmesterboligerne. Fyrtårnet ved Lista er det eneste høje stentårn i regionen og sjældent i norsk fyrtårnshistorisk sammenhæng. Lindesnes fyr er Norges sydligste fastlandspunkt. Det er en helt særlig atmosfære at høre havet bruse og lade vinden blæse, mens du ligger trygt og godt indenfor og lytter. Gå ud om aftenen, se på stjernehimlen, og nyd det sydlige Norge.

Herskabelig overnatning

I Kristiansand, få kilometer inden for Syd-Norges klipper, ligger den statelige lystgård Boen, som er en del af De Historiske Hotel & Spisesteder. Boen Gård har i 2020 restaureret og ombygget fire historiske bygninger på gården til overnattende gæster. Ombygningen blev udført med respekt for bygningernes historie. Efter restaureringsjobbet modtog Boen Gård Kulturminnefondets nationale mindeplade for et godt bevaringsarbejde. Her finder du også en fremragende restaurant, og Boen har sin egen lakseelv til gæsterne.

Mere historisk indkvartering:

Jurte i Mineralparken på Evje

Bo i en jurte lige ved Otra elven ved Evje. Her sover du i mongolske telte med dejlige nyredte senge, ovn og køleskab, og alt du behøver for at få et glamourøst ophold i naturen. Jurtene ligger i skønne omgivelser omkranset af en flot park og den smukke natur. Her finder du strande, og der er mulighed for at snuppe en padletur på elven. I den nærliggende Mineralpark kan du også bo i et bjælkehus fra det 19. århundrede. Dette er et typisk hus fra Setesdal med en vaskeægte autentisk norsk atmosfære og stemning.

Eventyrhotellet i Fjellheimen

Eventyrhotellet Eikerapen Gjestegard ligger midt i fjeldlandskabet med skønt badevand, dejlige vandrestier og gode muligheder for fiskeri. Interiøret er en blanding af det moderne og det gamle. Hotellet har taget hensyn til de norske traditioner, og indretningen byder på typiske norske ting såsom slæder, spinderokke, gamle kister og andre flotte genstande. Det nye hotel slog dørene op i 2017.

Glamping på stranden

At bo i et glampingtelt på stranden er en enestående mulighed for en flot naturoplevelse. Alt er tilrettelagt og klar til en overnatning ud over det sædvanlige. Ønsker du at bo i et kugletelt (cocoon) oppe i træerne, i en båd-jurte designet af Jan Fasting eller i en mongolsk luksus-jurte med kobberbadekar? Her er nogle af mulighederne.

Abra Havn Sørøverlandsby

Sørøverhotellet Abra Havn er flere gange blevet kåret som et af de bedste familiehoteller i verden af Tripadvisors brugere. Sørøverlandsbyen Abra Havn ligger tæt på Dyreparken i Kristiansand, og dyre- og forlystelsesparken er kun en kort gåtur derfra.

Læs mere om Sydnorge

Your Recently Viewed Pages