There was not an exact match for the language you toggled to. You have been redirected to the nearest matching page within this section.
Gennem hele dalen er der mange muligheder for at vandre. Fra Evje i syd til Hovden i nord er der mange flotte toppe du kan bestige, og hvor belønningen er en fremragende udsigt. Udover de mange korte og afmærkede rundture har Den Norske Turistforening (DNT) også afmærkede stier på højfjeldet.
Der udgive en separat vandreguide med beskrivelse af de afmærkede ruter i Setesdal. Mange af disse er beregnede som familieture, hvor børn fra 5-6 årsalderen kan være med. Nogle er stejle og nogle er lange, men de er alle beregnet som dagsture med udgangspunkt i familier.
Vandrebrochuren og kort kan du få hos turistkontoret, på overnatningssteder og andre turiststeder.
Ved starten af hver sti er der en informationstavle, og langs stien er der afmærket med farve på sten, træer, og så videre. Den Norske Turistforenings (DNT) stier, der går fra hytte til hytte, er mærket med røde T-er.
Turistkontorer, overnatningssteder og andre turiststeder i Setesdal kan hjælpe dig med detaljerede kort og information om de forskellige ruter. Det er en stor fordel at have erfaring med kompas. På længere ture på fjeldet, uden for de afmærkede stier, skal du have kort over området samt godt kendskab til brugen af kort og kompas.
I Evje og Bygland, længst mod syd i dalen, kan du vandre fra sneen smelter i april og frem til første snefald i november/december. Længere oppe i dalen ligger sneen i terrænet til midten af maj. Når sneen smelter kommer der store mængder vand i vandløb og elve, og disse kan være vanskelige at krydse.
Vandring i højfjeldet, for eksempel i Brokke eller i Hovden, anbefales i tidsperioden juni-oktober.
De fleste af turistforeningshytterne er selvbetjente (med proviant) og ubetjente hytter (uden proviant). Det kan være nyttigt at forberede sig på, hvordan man skal bruge hytterne.
Hvilken slags mad er der på hytterne? Skal man have sovepose med? Er hytterne låst? Hvordan betaler man for kost og logi?
Dette og meget mere kan du få svar på ved at studere turistforeningen.no
Høyt til fjells mellom Hovden og Haukeli kan du oppleve store kulturhistoriske severdigheter! Turen…
Turen går helt nord i Setesdal Austhei. Starten er ved Berdalen, 800 moh. og går i 1200 meters…
The walk from Øyuvsbu to Gaukhei is a two-day trip and includes spending the night at Gaukhei. The trip is…
Så længe du forstår og efterlever et sæt enkle regler, kan du opholde dig næsten hvor som helst i den norske natur. Friluftsliv og ophold i naturen er en stor del af nordmændenes identitetsfølelse, og alle har ved lov ret til at nyde naturen, så længe de udviser respekt for den.
Den såkaldte Allemandsret bestod oprindeligt af en række ikke-nedskrevne principper, men i 1957 blev disse principper formelt gjort til lov af den norske regering – og alle kunne nu retmæssigt nyde naturens glæder på lige fod.
Reglerne er lette at huske: Vær ansvarlig og vis omtanke. Lad være med at ødelægge naturen og omgivelserne. Efterlad naturen som du ønsker at andre skal finde den.
Allemandsretten gælder for åben land, også kaldet ikke-indhegnet land, der ikke er opdyrket. I Norge dækker dette over mose, kyst, skov og fjeld. Små uopdyrkede arealer omgivet af opdyrket land betragtes ikke som åben land. Hvis du vil overnatte mere end to nætter samme sted skal du spørge jordejeren om lov, bortset fra på fjeldet og i meget øde områder.
Selv nordmændene, der har opholdt sig i de norske fjelde hele livet, har en sund respekt for dem og sørger for at forberede sig på ethvert tænkeligt scenarie.
De store fjeldområder mellem Setesdal og Ryfylke er en del af Setesdal Vesthei – Ryfylkeheiane og er med sine 6.154 kvadratkilometer det næststørste vildren-område i landet. Her holder Europas sydligste bestand af vilde rener til.
I fjeldvandene i det øvre Setesdal er der masser ørreder. Nogle søer ligger langs vejen, mens andre kræver en god vandretur før du kan kaste linen ud. De fleste fiskekort kan købes via SMS (gælder kun for norske adresser) og på benzinstationer, butikker og turistkontorer.